en ungdomsforestilling om skærmvaner og digital afhængighed

Vi bevæger os i et digitalt landskab. Dopamin-kick fra sociale medier styrer blikket, tankerne, følelserne. Jagten på det næste kick trækker os ind i næste meme, næste story, næste TikTok. Vi tjekker. Swiper. Scroller. Liker. Hopper videre. Behovet føles umætteligt. Vanens magt uendelig. Kun én ting kan stoppe jagten: Det bevidste valg. Og det kræver øvelse, øvelse og øvelse.

Med poesi, humor og sanselighed undersøger vi, hvordan internet, algoritmer, adfærdsdesign, SoMe og AI konstant forandrer vores interaktion og hvordan krop, hjerne, relationer, koncentration og tilstedeværelse påvirkes. Og sammen med publikum eksperimenterer vi med behovsudsættelse, impulsstyring og detox og giver techgiganterne og vanens magt kamp til stregen.

I »Digital Dopamin«tager vi kontrollen tilbage – så det ikke er mobilen, der bruger os, men os, der bruger mobilen.

PÅ & BAG SCENEN

Medvirkende: Anne Gry Henningsen & Ludvig Brostrup
Instruktør: Lene Skytt Pustelnik
Dramaturg: Trine Wisbech
Scenograf: Astrid Lindgreen Hjermind
Lyddesigner: Rasmus Månsson
Producent: Teaterhuset Filuren & MÆRKVÆRK efter idé af Anne Gry Henningsen

 

København, Krudttønden 6. 13. februar 2027

6. februar kl. 16
8. februar kl. 10 & kl. 12
9. februar kl. 10 & kl. 12
10. februar kl. 10 & kl. 12
11. februar kl. 10 & kl. 12
12. februar kl. 10 & kl. 12
13. februar kl. 16 


Køb billetter på teaterbilletter.dk

gruppebilletter til unge 40 kr.
øvrige priser og køb på teaterbilletter.dk

Behov for mere information, kontakt Janne Hovmand Storm på janne [ @ ] maerkvaerk.dk

Aarhus, Teaterhuset Filuren 21. februar – 3. marts 2027
Kontakt Emil Krabbe Villadsen på mail ekv@filuren.dk

 

DIGITAL DOPAMIN
for unge 13+ / 7.-10. klasse / + de voksne omkring dem