– en ungdomsforestilling om døden, sorgen og savnet

I Danmark har vi næsten ingen rituelle handlinger forbundet med døden ud over folkekirkens bisættelser og begravelser. Vi har ingen sørgeperiode, ingen sorte hatte og knapt et sprog. Intet der fortæller, at her er et menneske i sorg. ”Jeg kondolerer”, er ofte det tætteste, vi kommer på at tale sammen. Døden er et tabu, og sorgen skal vi helst komme hurtigt over, så vi kan komme videre. Men døden er en del af livet og sorgen en proces, der forandrer én for altid.

»under huden« handler om et dødsfald og følger tre venner, der får døden, sorgen og savnet tæt ind på livet, da deres fælles veninde Freja mister sin mor.

Vi er med, da de tre venner diskuterer, hvordan de skal opføre sig overfor Freja nu hvor hun har mistet. Vi er med i overvejelserne, om hvordan man opfører sig til en begravelse og om hvor lang tid der egentlig skal gå før hun er ovre sorgen og bliver sig selv igen.

Og ud over at give et indblik i de unges liv kaster forestillingen lys over nogle af de situationer, som de voksne i de unges liv kommer i. Det gælder for eksempel læreren, der skal fortælle klassen om Frejas mors død, Albertes forældre, der selv har mistet en søn og Frejas fars nye kæreste, der kommer ind i familien og både skal være noget for faren og for Freja.

I forestillingen kommer vi ind under huden på de unge og de voksne omkring dem og bliver klogere på, hvordan vi kan handle over for en elev, et familiemedlem eller en ven i sorg.

TIL LÆREREN

55.232 danskere døde i 2018. Det er uomgængeligt, at døden før eller siden river hver enkelt af os ud af livet og gør os selv og dem vi elsker til en del af statistikken. Alligevel er døden, sorgen og savnet et af de største tabuer i Danmark. Vi ved ikke, hvordan vi skal handle over for en ven, elev eller familiemedlem, der har døden inde på livet, men det kan vi blive bedre til.

Derfor har MÆRKVÆRK skabt ungdomsforestillingen »under huden« til dig og din klasse. Forestillingen er blevet til i tæt samarbejde med unge og med afsæt i, hvordan unge tænker og har det med døden, sorgen og savnet. Det er vores ønske, at teateroplevelsen rammer ned i de unges liv og gør samtalen og det at række ud til hinanden lettere.

Se også undervisningstilbuddene der kan udvide oplevelsen og læringen bruges og bookes i forbindelse med forestillingen. Se under ‘LÆRING’.

MÆRKVÆRK, maj 2019

Min 8.b fra Bramdrup Skole i Kolding har i dag set/oplevet Under Huden
Nogle af kommentarerne: Megagodt! Fedt! Så godt spillet! Man kommer til at leve sig med i det.
Virkelig godt! Supergodt, hvor de snakkede i munden på hinanden – tanker, kaos.
Virkelig dygtige skuespillere! Ægte spillet! Mange gode detaljer, mange synsvinkler.

Og så en lang snak om alle de dilemmaer stykket omhandlede.
Tak for endnu en fantastisk oplevelse fra MÆRKVÆRK.
B. Gade, 29. september 2021

 

»Døden er et af de største tabuer. Sjovt nok,
for døden er også det største, vi har til fælles«
Søren Huss, sanger og sangskriver

 

PÅ & BAG SCENENUNDERVISNINGSMATERIALERHVOR & HVORNÅRGALLERITURNÉHVORFOR TEATER OM DØDEN

MEDVIRKENDE: ANE HELENE HOVBY, CASPER SLOTH, ANNE GRY HENNINGSEN
Turné 2023: ANE HELENE HOVBY, CASPER SLOTH, LOTTE BERGSTRØM
Turné 2021 ANE HELENE HOVBY, CASPER SLOTH, ANNE GRY HENNINGSEN
Oprindeligt cast: CONNIE TRONBJERG, CASPER SLOTH, ANNE GRY HENNINGSEN

INSTRUKTØR: MARIA KJÆRGAARD-SUNESEN
SCENOGRAF: MONA MØLLER SCHMIDT
ASSISTENT: SIGNE REGITZE BERG
DRAMATIKER: JULIE PETRINE GLARGAARD & HOLDET
KOMPONIST & LYDKULISSE: KLAUS RISAGER
LYSDESIGNER: MARTIN DANIELSEN
BYGGER: SØREN ROMER
PRODUCENT: KAROLINE MICHELSEN
PR, PRESSE OG TURNÉSALG: JANNE HOVMAND STORM
FOTOGRAF: PER MORTEN ABRAHAMSEN
GRAFIKER: ROBIN NEIL HART

Forestillingen er skabt af MÆRKVÆRK i samarbejde med Teatret Møllen.

»under huden« havde Urpremiere på Vendsyssel Teater i Hjørring den 4. december 2019 med Casper Sloth, Anne Gry Henningsen og Connie Tronbjerg. Sidstnævnte venligst udlånt af Teatret Møllen til netop denne forestilling. Forestillingen skulle have haft Københavnerpremiere den 23. marts 20 på Teater Grob, men blev som resten af landet lukket ned den 11. marts på grund af COVID-19. I stedet fik forestillingen Københavnerpremiere på Teaterøen den 4. november 2020.

Forestillingen var i september 2021 udvalgt til at spille på Horsens Teaterfestival.


LÆRING OM UNGE OG SORG

Kræftens Bekæmpelses afdeling OmSorg har skabt undervisningsmaterialer til:

  • 6. – 8. klasse
    Inspirationsmateriale under overskriften »Når nogen man elsker dør«
  • 9. – 10. klasse
    Undervisningsforløb under overskriften »Unge og sorg« rettet mod kristendomskundskab og dansk

Materialerne finder du på cancer.dk

LÆRING OM UDDANNELSE & JOB / PROCES & METODE

MÆRKVÆRK ønsker at udvide teateroplevelsen og involvere det unge publikum i den kunstneriske og skabende verden og proces. Vi tilbyder derfor to artist talks, som et GRATIS tilbud til skoleklasser, der køber billet til forestillingen:

  • Skuespillerens hverdag – uddannelse & job
    Hvordan bliver man skuespiller, hvorfor vælge at blive skuespiller, hvordan er hverdagen og hvad indebærer karrierevalget af plusser og minusser?
  • Det kunstneriske arbejde – proces & metode
    Der er mange måder at skabe teater på. Hvordan vælger man den ”rigtige” kunstneriske metode, hvordan gør man det i praksis, hvilke udfordringer kan man støde på og hvorfor har vi valgt den aktuelle arbejdsform og hvad betyder metoden for resultatet?

 Tilbuddene skal bookes på forhånd.

Husk, at teatermanuskripter kan opgives til eksamen. Vil I opgive det færdige manuskript eller scener fra det, så kontakt os.

Kontakt os på telefon 26 16 22 56

Forestillingshistorik

Forestillingen turnerer 5. januar – 3. februar 2023 (forlænget, kan forlænges yderligere)
Forestillingen turnerede i efteråret 2021
Valgt til at spille på Horsens Teaterfestival 2021
Forestillingen turnerede i efteråret 2020 og foråret 2021 (sidstnævnte aflyst pga covid-19)
Forestillingen spillede 4.-6. november 2020 på Teaterøen.
Forestillingen spillede i december 2019 for alle 8.-klasser i Hjørring Kommune, arrangeret af Vendsyssel Teater
Forestillingen skulle have haft premiere på Teater GROB den 24. marts 2020. Premieren på Teater Grob blev aflyst grundet corona

SPØRGSMÅL
Janne Hovmand Storm
janne@maerkvaerk.dk

Information om det praktiske

Periode 5.  – 29. januar 2023, med mulighed for forlængelse
Målgruppe
13 + & de voksne i deres liv
Pris 13.500 kr. + moms – 100 publikummer
Varighed 60 min.
Opstilling 120 min
Nedtagning 60 min
Scenebredde 8 meter
Scenedybde 8 meter
Højde til loft 3 meter
Mørklægning nødvendig
Strøm 230 V

Støtte Forestillingen er refusionsgodkendt og godkendt til formidlingsordningen

Hver dag året rundt er der mere end 16 børn eller unge i Danmark, der mister en mor eller en far.
Hver dag året rundt mister mere end to børn eller unge en søster eller bror.
Det Nationale Sorgcenter

Jeg synes, det er vigtigt, at unge ser det her teater om døden, fordi det kan være med til at bryde det tabu, der er og gøre det mere almindeligt, at vi taler om de ting, der er svære i livet.
Rosa Bendsen
mistede sin bonusfar, da hun var 12 år

Teater har dermed et unikt potentiale til at kaste lys på svære følelser og tanker, der følger med et tab og skabe større genkendelse og åbenhed blandt den unges omgangskreds. Det kan hjælpe venner med at reflektere over, hvad det vil sige at være en god støtte og mindske berøringsangsten i mødet med sorgramte.
Martin Lytje
Ph.D., Lektor, Institut for krisepsykologi, Universitet i Bergen

Der er tale om en særdeles intens forestilling, som fra første øjeblik griber publikum. […] fordi det er et væsentligt og interessant emne, som vi straks mærker et grundlæggende behov for at få sat ord på.
teateravisen.dk / Morten Hede

Det er teater, der går med de unge ind i sorgen i et forsøg på at sætte ord på det svære og unævnelige. Det lykkes med forestillingen at komme helt ind under huden.
Michael Svennevig / Ørkendrømme

»Jeg mistede min bror, da han var 19 år gammel. Han var
kronisk syg og holdt op med at tage sin medicin. Han ville have
kontrol over sin krop men opnåede det modsatte. Det var faktisk
en stor lettelse for mig, da han døde. Forud var der gået måneder,
hvor jeg havde forsøgt at overtale ham til at leve.«

Anne Gry Henningsen,
skuespiller