VVV_400x267En fortælling om vold blandt piger

VILDT VOLDSOMT VENSKAB handler om to piger, der i teenageårene var uadskillelige. Uadskillelige på godt og ondt. Det er en historie om at føle sig svigtet af dem, der skulle forestille at passe på én. Om at tackle en hverdag, hvor man er nødt til at gøre sig hård. En historie om at forsøge at finde sig selv og et sted at høre til. Om gruppepres og forelskelse og om at turde sige nej. Hvor langt vil man gå for dem man elsker? For sin bedste veninde?

VILDT VOLDSOMT VENSKAB foregår i en fiktiv verden med udgangspunkt i virkeligheden. Et dramatisk univers skabt på baggrund af research og interviews. Medierne har de seneste år bragt overskrifter om vold,
overfald og pigebander. Volden er blevet grovere, overfaldenemere personlige
og ofte kender pigerne deres offer i forvejen. De går målrettet efter ofrets
udseende og bruger nærmest torturlignende metoder.

VILDT VOLDSOMT VENSKAB går bag overskrifterne for at finde ud af,
hvilke kræfter, der er på spil i pigernes liv.

Urpremiere på Bådteatret den 26. februar 2010.
Turné på folkeskoler, teatre og ungdomsklubber i efteråret 2011.

 

PÅ & BAG SCENENGALLERIANMELDELSER
MEDVIRKENDE MARIE MONDRUP & ANNE GRY HENNINGSEN
INSTRUKTØR MIKKEL FLYVHOLM
DRAMATIKER LÆRKE SANDERHOFF, ANNE GRY HENNINGSEN, MARIE MONDRUP & MIKKEL FLYVHOLM
SCENOGRAFI HEIN PHOTOGRAPHY & HOLDET
EFTER IDÉ AF MARIE MONDRUP & ANNE GRY HENNINGSEN
INSTRUKTØRASSISTENT MARIA CARMEN LINDEGAARD
KONSULENT STEPHAN POLLNER
BYGGER JONAS MØLLER ANDERSEN
PR-FOTO HEIN PHOTOGRAPHY/ROBIN HART

starstarstarstarstarstar
” Vildt Voldsomt pigeteater. Så er der dømt klam luder og lorteveninde over Alias og Pollners stærke teenageforestilling […] Skuespillerne Anne Gry Henningsen og Marie Mondrup har et stærkt dobbeltgreb om realismen. De kan både tale direkte til tilskuerne – og se hinanden i øjnene imens – og de kan spille realistisk over for hinanden. […] Tilskuerne til denne medrivende forestilling vil uden tvivl spejle sig i pigernes roller, både som angribere og som medløbere.”
Anne Middelboe Christensen, Børneteateravisen.dk

”Det er et godt eksempel på, hvordan den levende scene med enkle midler gennem sit menneskelige nærvær formår at sætte komplekse sociale problemer til debat på en forløsende måde.”
Gert Poder, Arbejderen

starstarstarstarstarstar
”Et mediehot fænomen med diverse historier om hærgende pigebander. Men det stærke ved den lille to-mandsforestilling af Alias & Pollner er, at den lægger så dagligdags ud med den pæne Maria i de lyserøde gamacher.”
Monna Ditmer, Politiken